Nyhed! Eksklusivt mobilt multimøbel

uno form udvider Copenhagen kollektionen med et eksklusivt multimøbel på hjul, der fungerer som både arbejdsstation, opbevaringsplads og samlingspunkt i køkkenet.

uno form lancerer i februar 2025 et mobilt multimøbel, som er udført i massiv eg og perfekt til det mindre køkken. I et mindre køkken, hvor der ikke er plads til en køkkenø, kan du få ekstra fleksibilitet, mere plads til madlavning og skabe ekstra opbevaringsplads med det nye multimøbel.

Den mobile ø kan nemt flyttes derhen, hvor der er brug for den til brunchhygge eller tapas, når vi har gæster - og skubbes til side, når den ikke er i brug. Den rummelige skuffe giver ekstra opbevaringsplads i køkkenet, og indholdet af køkkenredskaber, kogebøger og tørvarer organiseres let med kassetter i krydsfiner, der er skræddersyet til uno forms skuffer. 

Copenhagen kollektionen har et universelt designudtryk, og designmæssigt kan det nye multimøbel passe til et hvilket som helst køkken. Den mobile ø kan være det eksklusive møbel, man køber til sit nuværende køkken i enten en leje- eller ejerbolig, som man senere tager med som en del af sit første uno form køkken. Det er uno form design til en ny generation.
Peter Bisgaard
Brand Director

Det funktionelle multimøbel er fremstillet af massivt egetræ med en håndlavet træskuffe, der er samlet med en klassisk fingertapsamling. Med over 50 års erfaring er uno forms seneste nyhed gennemsyret af respekt for tradition og smukt håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Prisen for multimøblet på hjul, der måler 118 cm i bredden og 60 cm i dybden, er 24.995 kr. inkl. moms. Hertil kommer bordplade, der tilkøbes, så du opnår præcis det udtryk, du ønsker.