Badeværelset er dit hverdagsrefugium

Velkommen til uno forms verden af eksklusive badeværelser, hvor vi har samlet inspiration og designerens bedste råd til dig, der skal renovere eller indrette nyt badeværelse.

uno form luksusbadeværelse i sort eg med snedkerfremstillede lamelskuffefronter
Hvidt badekar med fritstående vola armatur i børstet sort krom

Snedkerhåndværk

Snedkerlavet badeværelsesmøbel i en kvalitet og et design, der holder

Siden 1968 har vi skabt snedkerlavede badeværelsesmøbler i en kompromisløs kvalitet og et tidløst design, der holder i mange år. Vi hylder det gode snedkerhåndværk, og enkelhed, funktionalitet samt æstetik er vigtige elementer i vores filosofi.

Alle badeværelsesmøbler laves på snedkeriet i Farsø, og vores snedkere bygger hvert eneste helt fra bunden i eksklusive materialer som ahorn, hvid ask, eg, røget eg, valnød og kurateret udvalg af farver.

På savværket håndplukker vi det bedste træ, og plankerne forvandler snedkerne til smukke lameller til vores allermest kendte design - Classic kollektionen fra 1968. I vores finerværksted skaber vi den smukke Avantgarde kollektion, og i lakværkstedet sørger specialisterne for farver og finish.

De håndlavede træskuffer samles med en klassisk træsamling med fingertapning, som har været anvendt af snedkere i århundreder, inden uno form logoet brændemærkes på siden som din garanti for kvalitet i verdensklasse.

Vores snedkere går først i gang med at lave dit badeværelse, når vi kender dine ønsker til materialer, indretningen bag lågerne og målene på det rum, vi skal lave badeværelsesmøblet til. På den måde kan vi skabe et unikt udtryk til hver eneste kunde.

Inspiration til dit nye luksusbadeværelse

Skal du have nyt badeværelse og leder efter inspiration, har vi håndplukket nogle designløsninger til bad til dig. Du kan se meget mere i inspirationsgalleriet eller glæde dig til at se stilfulde badeværelser i boligreportagerne fra Danmark og resten af Skandinavien. Du finder links længere nede på siden.

uno form luksusbadeværelse i sort eg med snedkerfremstillede lamelskuffefronter
uno form Shaker luksusbadeværelse med håndlavet messing indbygningsarmatur Snedkerfremstillet badeværelse fra uno form i designet Copenhagen i eg med hvid Corian-bordplade og vask.

Designerens råd til indretning af dit badeværelse

Badeværelset er for alvor blevet et hverdagsrefugium, hvor vi kan give os tid og bare nyde. Få designerens råd, hvis du går med drømmen om et nyt badeværelse.

Badeværelset er et rum, hele familien bruger meget hver dag. Derfor har funktionalitet og flow i badeværelset førsteprioritet, når uno forms indretningskonsulenter rådgiver dig om dit nye badeværelse.

- Det er essentielt at finde den bedste planløsning og tænke smukke og velovervejede opbevaringsløsninger ind i designet. Det kan fx være funktionelle løsninger til vaskemaskine og tørretumbler, højskabe til håndklæder eller et skab med glasdøre i riflet glas til fx parfumer, smykker og ure, siger Steen Asbjørn, uno form København. 

Endeligt har materialevalget og designet afgørende betydning for den oplevelse, man får i et nyt badeværelse. 

Detaljen er essentiel, så vi sikrer en helhed med husets arkitektur og samtidig vælger materialer, der matcher kundens liv.
Steen Asbjørn
Designer, uno form København

Materialer

Valg af materialer og farver til badeværelse

Materialer og design har afgørende betydning for badeværelsets udtryk. Et uno form badeværelse kan laves i hvid ask, eg, røget eg, sort, valnød og et kurateret udvalg af farver – fra klassisk hvid, cashmere grey til diamond black. 

Med udgangspunkt i uno forms fire designlinjer, fem smukke træsorter, fem særligt udvalgte lakfarver og 18 laminatfarver skræddersyr vi dit badeværelsesmøbel. 

Med to af tidens mest populære materialer – træ og natursten – kan du skabe et nedtonet og eksklusivt design med stilsikre linjer. Alternativt kan du med et mix af bruneret messing og stengrå toner skabe et minimalistisk badeværelse med underspillet luksus. Og med designklassikeren Classic i et mix af træ og rå messing skabe et tidløst og æstetisk smukt badeværelse, der holder i generationer.

Fire flotte armaturer til dit badeværelse

Vi samarbejder med klassiske danske kvalitetsbrands, som VOLA og TONI Copenhagen, der deler vores passion for kvalitet, håndværk, design og holdbarhed.

VOLA hører med i generationen af designklassikere fra dansk designs guldalder. De første VOLA armaturer blev designet tilbage i 1968 af Arne Jacobsen - samme år som Arne Munch designede uno forms Classic køkken. 

Hos VOLA finder du håndvaskarmatur, badekararmatur, brusearmatur, håndklædevarmere og tilbehør i et klassisk, tidløst design i en række overflader, som fx børstet rustfrit stål, højglanspoleret krom, børstet krom, poleret messing, børstet kobber, guld samt en række forskellige farver. 

TONI Copenhagen er Danmarks ældste producent af armaturer til badeværelser og køkkener. Virksomheden blev grundlagt i 1884, og siden 1918 har produktionen af de legendariske håndbyggede armaturer fundet sted i værkstedet på Frederiksberg C. 

I vores showrooms vil I også kunne opleve TONI Copenhagens øvrige produkter, fx Heritage Collection, som omfatter spejle, knager, håndklædeholdere og andet tilbehør til køkken og bad.

Designlinjer

Skab en gennemgående designlinje

Alle uno forms designs fås både til køkken og badeværelse, så du kan skabe en arkitektonisk helhed i hjemmet. En rød tråd gennem boligen skaber ro og sammenhæng, men det behøver ikke betyde, at du skal anvende det samme lågedesign gennem hele huset. Det kan være en kombination af design, træsorter og farver, der er gennemgående.

Et eksempel kan være et køkken med en køkkenø i røget eg, stengrå lakerede højskabe og en marmorbordplade, der fanger både de grå og brune nuancer. Den stengrå låge og marmorbordpladen med håndlavede marmorvaske videreføres på badeværelserne og skaber en nøje afstemt helhed, der understreger det særlige og unikke i boligen.