Der opstod en fejl
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Hos uno form er det ikke en ny idé at gøre en forskel for miljøet omkring os. Det har længe været et fokusområde, og vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan blive endnu bedre. Nogle af de vigtigste måder, vi bidrager til at aflevere en jordklode i bedre balance til de næste generationer er at skabe køkkenklassikere, der holder i årtier, anvende FSC®-certificeret træ fra ansvarligt skovbrug og andre kontrollerede kilder samt udelukkende anvende grøn strøm på snedkeriet og i vores butikker.
Da Arne Munch i 1968 satte sig til tegnebordet i sin kælder i Kgs. Lyngby og tegnede det originale uno form Classic-køkken, indskrev han sig i en stolt dansk tradition, hvor håndværk, design og funktion går op i en højere enhed.
Det er en tradition, der er skabt af ikoniske danske arkitekter og designere som fx Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Poul Kjærholm og Finn Juhl, da de i løbet af en årrække skabte en række designklassikere. En epoke, som i dag kaldes dansk designs guldalder.
På trods af deres forskelligheder i udtryk, har disse designklassikere en fælles kerne: De er tidløse kvalitetsmøbler, som både i kraft af deres udtryk, håndværk og funktion er blevet anvendt på tværs af årtierne - og er elsket på tværs af generationer. Mange har et arvestykke, som efter mange års brug blot er blevet smukkere og mere værdsat.
Det var med denne viden i baghovedet, og med en vision om at skabe et køkken, der var mere et møbel end datidens traditionelle køkkener, at Arne Munch udviklede uno form Classic. Med sit minimalistiske og funktionelle design var uno form Classic banebrydende, da det kom på markedet.
I dag er det en klassiker, der holder i generationer, og hos uno form mener vi, at det er en af bedste måder, vi kan bidrage til at spare på ressourcerne og give en klode i bedre balance videre til de kommende generationer. Der vil altid være miljømæssige omkostninger ved at skifte et køkken ud. Men man minimerer disse ved at købe et køkken, man ikke har lyst, eller grund til, at skifte ud.
Det oplever vi heldigvis ofte, når vi taler med tidligere kunder eller en familie, som netop har købt et andet hus. Vi ser uno form køkkener, som har været i brug i helt op til 50 år, og som er ældet med en ynde, der blot gør dem endnu mere attraktive for ejerne. Læs fx historien om Peter og Marie-Louise, der har genetableret de originale arkitektoniske træk i villaen fra 1971 og opdateret det originale uno form snedkerkøkken i bøg med hvid laminat til eg.
Vi lever og ånder for at skabe køkkener, som vores kunder er glade for i årtier, og som nye generationer af boligejere med glæde bevarer. Vi kalder det langtidsholdbar ansvarlighed.
Gennem mere end 50 år har træ været en af uno forms vigtigste råvarer. Et uno form køkken er nemlig overvejende lavet af træ - en vigtig fornyelig ressource, vokset op på luftens CO2 og solens stråler.
Verdens træer – og skove - er af afgørende betydning for vores klode, og vi ønsker at tage ansvar for naturen og klimaet omkring os. Vores FSC-certificering (FSC® C068191) er et udtryk for det ansvar, fordi Forest Stewardship Council® er med til at sikre, at FSC-certificerede skove forvaltes på en måde, der tager hensyn til både miljøet, dyrelivet og de mennesker, der arbejder i dem.
Når du køber et uno form snedkerkøkken, badeværelse eller garderobe, køber du et FSC-certificeret kvalitetsprodukt lavet af træ fra FSC-certificerede skove og andre kontrollerede kilder.
Vi håndsorterer og udvælger den fineste finérkvalitet fra de bedste områder i Europa. Det lyse egefinér finder vi bl.a. i Sydtysklands og Frankrigs kalkstensrige jorde i bjergområder, hvor det har fået lov at vokse langsomt. Det massive træ har vi gennem mere end 20 år købt på et familieejet savværk i Tyskland, der kender vores kompromisløse tilgang til kvalitet.
Et køkken skabt af træ giver, efter vores mening, det smukkeste udtryk og en langtidsholdbar kvalitet. Ved at vælge et køkken fra uno form, skabt af materiale fra ansvarligt drevne FSC-certificerede skove og andre kontrollerede kilder, er du med til at passe på verdens skove.
Spørg efter vores FSC-certificerede produkter og få mere at vide.
Vi har i mange år været ambassadører i træbranchens fælles informationsprojekt træ.dk, som arbejder for at udbrede kendskabet til fordelene ved at anvende træ og for udbredelsen af ansvarlig produktion med træ.
En ansvarlig produktion kræver også, at der bliver taget højde for transport, kemi, menneskerettigheder og anti-korruption. uno form er en del af nobia AB, der har udviklet en bæredygtighedsstrategi og underskrevet FN’s Global Compact – et strategisk initiativ for virksomheder, der forpligter sig til at gøre verden til et bedre sted for planter, dyr og mennesker.
Det indebærer eksempelvis, at alle uno forms leverandører skal underskrive en Code of Conduct, som beskriver hvilke krav de skal leve op til, når det gælder sociale, etiske og miljømæssige forhold.
uno form er en del af nobia AB, der arbejder målrettet med følgende af FN’s verdensmål:
Du kan downloade nobias bæredygtighedsrapport her.