Der opstod en fejl
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Julie Gerdes bor med familien i en gammel dame af et hus fra 1885 i Charlottenlund. Da familien overtog det 138 år gamle hus i tre etager, var det 38 år siden, det sidst var blevet renoveret. Det krævede derfor en totalrenovering at skabe et moderne hjem for familien på fem.
”Vi havde tidligere samarbejdet med Usman Akhtar, uno form Lyngby i forbindelse med indretningen af vores sommerhus, så vi kendte uno forms kvalitet og vidste, at Usman både har øje for, hvad der er teknisk muligt, hvad der er funktionelt, og hvordan det samtidig bliver smukt”, fortæller Julie Gerdes.
Da Julie og Usman mødtes i huset til det første møde, var det hele rykket fra hinanden og var et stort kaos. ”Julie havde et ønske om at få siddepladser i køkkenet – og et benspænd, der handlede om, hvordan man integrerer et flygel direkte op til et køkken”, siger Usman.
”Jeg startede derfor med at se på, hvad der kunne lade sig gøre – hvordan der kunne blive plads til højskabe, plads til en køkkenø med siddepladser og samtidig et smukt kig til flyglet i stuen – og på begrænsningerne ift. ydermurene i den smukke, gamle villa”, fortsætter Usman.
Resultatet blev en helt ny planløsning. Gæstetoilettet blev gjort mindre, hoveddøren blev flyttet, og væggen mellem køkkenet og stuen blev væltet. Fra den ny entre med indbygget bænk, kan man nu se flyglet med det samme, man kommer ind i huset.
Det grå Shaker køkken passer perfekt i stilen til den gamle Charlottenlund-villa, og indretningen passer perfekt til familien. De har fået en køkkenø med kogetop, vinskab og siddepladser, endevæggen i køkkenet er gjort superfunktionel med højskabe, der rummer ovn, kaffemaskine og køle-/fryseskab, og den smukke bordplade i naturstenen J’adore med en patineret messingvask tåler en travl hverdag.
Totalrenoveringen omfattede, udover køkken og bryggers, også tre badeværelser. Usman’s forslag til en ny planløsning i kælderen gav familien et luksus-badeværelse med plads til det badekar, som familien ønskede sig, men som de ikke selv kunne se, hvordan de kunne få plads til. Vaskemaskine og tørretumbler blev gemt af vejen i et nyt og ekstremt funktionelt bryggers.
”Usman er fuldstændig fremragende. Vi har haft en række gode møder, og vi har fået et køkken, der er skabt specielt til os med udgangspunkt i vores hverdag og boligens arkitektur – med en genial ny planløsning", siger Julie.
Her bor
Familie på fem
Hvor
Charlottenlund