Den klassiske Frogner-lejlighed blev forvandlet

Lene Bruvoll og Robert Arntsen forvandlede den klassiske Frogner-lejlighed i Oslo med ny planløsning og originale detaljer. Men den helt store forvandling skete, da farveeksperten fik frie hænder. Parret har iscenesat deres ikoniske Classic snedkerkøkken i røget eg med farver som London Stone og Setting Plaster.
Køkkendesign
Classic
Træsort
Røget eg

I den klassiske Frogner-lejlighed i Oslo hersker funktionaliteten overordnet, men det overdådige stukarbejde, de originale rosetter og de smukke gulve afslører, at vi befinder os i ejendom, der er bygget for 125 år siden.

Den klassiske bygård på Bygdøy allé er tegnet af den norske arkitekt Christian Fürst og opført i 1898. I 2016 overtog Lene Bruvoll og Robert Arntsen den 128 m2 store lejlighed på 4. sal. De faldt for beliggenheden, midt i det centrale og eksklusive Bygdøy allé, men ikke mindst for potentialet i lejligheden. – Det var en fin lejlighed med højt til loftet og klassiske detaljer, men med en dårlig planløsning, konkluderer Robert.

Renovering med respekt for historien

I renoveringen har Lene og Robert søgt balancen mellem at finde tilbage til de originale detaljer og samtidig skabe et hjem, der matcher et moderne liv: Køkkenet er flyttet ind i den oprindelige spisestue, det gamle køkken er blevet til soveværelse og en del af det store, gamle badeværelse er blevet til et børneværelse til parrets datter Esther Andrea.

Mange af lejlighedens originale detaljer var gået tabt gennem tidligere renoveringer, så Lene og Robert brugte lang tid på at studere billeder af gamle Frogner-lejligheder, så de kunne genskabe de originale høje paneler i entreen, der også gemmer på et skjult garderobeskab. Også i køkkenet fik Lene og Robert genskabt de høje paneler – ud fra et originalt panel i nabo-lejligheden - og endelig understreger de originale trægulve stilen. Dem har parret slebet og behandlet med hvidpigmenteret voks.

Fra klassisk og kedelig til bolig med kant

Lene og Robert malede først lejligheden i klassiske hvide og grå nuancer, men en dag så Robert en artikel om en lejlighed på den anden side af gaden, hvor farveekspert Dagny Thurmann-Moe fra Koi Fargestudio med farver havde skabt et helt andet udtryk. Det inspirerede parret til at skrue mere op for farverne i indretningen.

Farveeksperten fik frie hænder, og når man træder ind i lejligheden mødes man af en varm Kenyan Copper, radiohus-pendler fra Louis Poulsen blandet med vintagefund. Fra køkkenet kigger man ned gennem den auberginefarvede stue til den grønne tv-stue, der er malet i farven Bancha. Designmøbler fra Finn Juhl er blandet med en vintage lænestol, som Roberts tante købte på Skøyen i 1972 – og på væggene hænger kunst af kendte kunstnere blandet med datterens tegninger.

Køkkenet har parret indrettet med et Classic snedkerkøkken i røget eg fra uno form med Corian bordplade. Loft og vægge er malet i farven Setting Plaster fra Farrow & Ball, mens stuk, roset og lister er malet i farven London Stone. Køkkenet er designet af uno form Oslo.

For Robert og Lene har særligt det æstetiske og kvaliteten i køkkenet vægtet højt. – Det moderne uno form køkken med stramme linjer er en virkelig fin kontrast til arkitekturen i den gamle lejlighed, og det svævende udtryk gør, at køkkenet opleves mere som et smukt møbel end et tradtionelt køkken. Og så er de dybe træskuffer ikke bare smukke, men også utrolig praktiske og nærmest uopslidelige. Vores køkken er syv år gammelt nu og ser stadig nærmest nyt ud, selv om vi bruger det meget hver eneste dag, slutter Robert Arntsen.

Mere information



Hvem?

Lene Bruvoll og Robert Arntsen med datteren Esther Andrea

Hvor?

Klassisk Frogner-lejlighed i Bygdøy Allé i Oslo