Der opstod en fejl
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Hvid ask - et silkeblødt look, der fornyer de klassiske designerkøkkener fra uno form
Med lanceringen af Hvid ask inviterer uno form et nyt og lyst udtryk indenfor i deres univers. Ask har længe stået i skyggen af andre træsorter, men nu er tiden inde til at genopdage det smukke materiale.
“Ask har så meget at byde på, at det er på tide at få det frem igen. Det har en sindssygt flot åretegning og kan have nogle vilde udtryk og markante signaler, som man ikke ser på samme måde i eksempelvis eg eller valnød,” forklarer Peter Bisgaard, som er ansvarlig for produktudviklingen hos uno form.
Ifølge Peter Bisgaard er træets udtryk kernen i at skabe et køkken, der forener design og funktion med kvalitet og håndværk. Køkkenet får personlighed i kraft af den træsort, det er lavet af. Og netop asketræ har så meget karakter, at det både matcher og fornyer uno forms køkkener.
“Udfordringen er at bevare træet så smukt, som det ser ud, lige når man har skåret det op. Man ønsker jo, at man kan beholde udseende og tone for altid. Men naturen vil jo som oftest gå sine egne veje, og træ udvikler sig hele tiden – også når det indgår i et færdigt møbel,” siger Peter Bisgaard.
For at bremse den udvikling, har uno form eksperimenteret med overflader. Målet er, at så vidt muligt at bevare træets naturlige udtryk. Derfor er balancegangen at finde en overflade, der er så lidt indgribende, at træets skønhed bliver bevaret, men som samtidig beskytter træet, så det færdige køkken kan holde i mange år.
“Vi er landet på en hvidpigmenteret overfladebehandling, som skaber en douchet og nærmest jomfruelig taktilitet. Det giver et silkeblødt udtryk til vores Classic-køkken, og på Copenhagen får man desuden nogle flotte kontraster i fingersamlingerne, fordi endetræet har en mørkere tone,” siger Peter Bisgaard.
Vælg hvid ask
Hvid ask kan vælges til uno form-kollektionerne Classic, Copenhagen og Avantgarde enten alene eller i kombination med malede overflader eller supermatte laminater.
I denne opstilling er Classic og Avantgarde i Hvid ask sat op mod bordeaux linoleum og en stenbordpladen udført i den smukke grønlige Quartzite "J'adore".