Der opstod en fejl
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
uno form er tilbage i Næstved i et nyt, eksklusivt køkkenstudio i samme bygning som den nye HTH-butik i Næstved Retail Park
uno form har netop åbnet et nyt og moderne køkkenstudio i Næstved Retail Park. Dermed vender uno form tilbage til Næstved efter en årrække, hvor de ikke har været til stede.
”Vi måtte i sin tid lukke vores uno form køkkenstudio i Næstved på grund af pladsproblemer. Det var vi ærgerlige over, fordi vi havde et rigtig godt salg fra det til hele Sydsjælland. Nu har vi fundet den helt rigtige lokation, hvor vi kan ligge side om side med vores søsterbrand HTH,” forklarer uno forms salgschef Peter Bisgaard.
I den periode, hvor uno form ikke har haft et køkkenstudio i Næstved, har kunderne alligevel udvist stor interesse for deres køkkener. Blot har de været nødt til at tage til andre byer for at kunne se dem, og det er den situation, uno form nu laver om på.
“Vi har gennem nogen tid observeret, at en del kunder fra området har opsøgt vores andre køkkenstudios – blandt andet vores flagshipstore på Søtorvet i København . Det nye køkkenstudio i Næstved gør det lettere for vores kunder fra hele Sydsjælland, og det er vi meget glade for,” siger Mona Lippert, som er daglig leder i uno form køkkenstudio i Næstved.
Det nye køkkenstudio præsenterer uno form køkkennyheder og klassisk snedkerhåndværk, så kunderne ved selvsyn kan opleve den kompromisløse kvalitet i både materialer og håndværk, som uno form i årtier har været ensbetydende med.
”Vi har bygget en virkelig flot udstilling, hvor man har god plads til at se vores forskellige design-kollektioner. Og så er vi rigtig glade for at kunne præsentere det seneste skud på stammen hos uno form. Nemlig det klassiske køkken, som Arne Munch designede allerede i 1968, som man nu kan få i en moderne nordisk inspireret version i hvid ask,” siger Mona Lippert.
Køkkenet er monteret med en eksklusiv quartzite-bordplade i farven super white og står i en smuk kombination med højskabe i farven Grigio Londra.
”Det er et rigtigt showpiece-køkken, som jeg virkelig glæder mig til at vise frem for alle de besøgende,” udtaler Mona Lippert.
Copenhagen-køkkenet, som man kan se i en opstilling et andet sted lokalet, er endnu et eksempel på uno forms stadige behov for at udvikle sig – men altid med rod i traditionen. Copenhagen er skabt i Arne Munchs ånd, hvor udtryk og æstetik går hånd i hånd med funktionalitet og fleksibilitet. Ønsker man stålben, kan det lade sig gøre. Men vil man hellere have ben i træ – eller en sokkel med skuffer, så er det heller ikke noget problem.
”Det er nemlig det uno form går ud på – at skabe køkkener, der giver en individuel oplevelse og er tilpasset den enkeltes behov. Og som vel at mærke udmærker sig på kvalitet i både udførsel og materialer, så de gennem årtierne blot bliver smukkere og får mere personlighed,” understreger Peter Bisgaard.