Der opstod en fejl
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Køkken- og badløsninger
28
På 14 etager ligger de i alt 28 boliger, som alle har samme grundplan, men meget forskellige indretninger. Uno form har stået for levering af køkken- og badløsninger, og det er der kommet 28 meget forskellige boliger ud af.
- Folk vil jo gerne være individuelle. Når man køber en bolig i et byggeprojekt, hvor alle grundplaner er ens, er der et stort behov for at kunne præge sin egen bolig og gøre den personlig. I Twister har slutbrugerne selv kunnet vælge gulv, fliser, opdeling af værelse i stuen og så selvfølgelig køkken. Fleksibilitet har en stor betydning i et projektbyggeri, og derfor har det været et stort plus, at slutbrugerne i Twister-byggeriet har haft mulighed for at kunne vælge deres køkkener selv.
Sådan siger projektchef Per Skovbæk Mortensen fra firmaet Arkitektgruppen, som har været bygherre på Twister-byggeriet. Med udgangspunkt i uno forms Classic serie har slutbrugerne frit kunne vælge det køkken og de hårde hvidevarer, de har ønsket. Har der været ønsker om særlige tilvalg og alternative indretninger, har det også været muligt. Eneste restriktion har været, at man ikke kunne flytte på installationerne, men ellers har der været frit slag. Uno forms rådgivere har haft individuelle møder med alle slutbrugerne, så man sammen har fundet frem til den helt rigtige køkkenløsning. Resultatet er 28 meget spændende og ikke mindst meget forskellige køkkener. Per Skovbæk Mortensen fortæller:
- Det har fungeret rigtig godt med uno form. De forstod, hvad det handlede om. Det er en stor fornøjelse at se, hvordan folk har valgt så mange forskellige løsninger: Lige fra sort eg og over i det højglanshvide med bordplader i stål, marmor og corian. Resultatet af samarbejdet er nogle meget personlige og kreative løsninger af høj kvalitet.
Med et prestigebyggeri som Twister, hvor lejlighederne ligger med en udbudspris på mellem 4 og 8 mio., har det været vigtigt at vælge alle samarbejdspartnere med omhu. I sådanne tilfælde er et brand som uno form med til at øge værdien af byggeriet. De folk der investerer i en bolig i denne prisklasse forventer et kvalitetskøkken, og det kan uno form levere. Per Skovbæk Mortensen forklarer:
- Det er lidt sådan her: Vil du have en Peugeot eller en Audi, når du skal vælge køkken? Folk går meget op i at designe deres køkkener selv, og man vil selvfølgelig hellere have et Audi-køkken end et Peugeot-køkken, og uno form er helt klart Audi-køkkenet. Når du køber en bolig i et eksklusivt boligbyggeri, så skal prisen hænge sammen med valg af leverandører og materialer.
Per Skovbæk Mortensen fortæller, at man hos Arkitektgruppen har flere boligprojekter i støbeskeen med uno form som leverandør, for så ved man, at kunderne får en god oplevelse.