Ansvarlighed

Hos uno form er det ikke en ny idé at gøre en forskel for miljøet. Det har længe været et fokusområde, og vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan blive endnu bedre. En af de vigtigste måder at bidrage til at aflevere en jordklode i balance til de næste generationer er at skabe køkkenklassikere, der holder i årtier, og som kun bliver smukkere med tiden.

Kvalitet er den bedste form for ansvarlighed

Da Arne Munch i 1968 satte sig til tegnebordet i sin kælder i Kgs. Lyngby og tegnede det originale uno form Classic-køkken indskrev han sig i en stolt dansk tradition, hvor håndværk, design og funktion går op i en højere enhed.

Det er en tradition, der er skabt af ikoniske danske arkitekter og designere som fx Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Poul Kjærholm og Finn juhl, da de i løbet af en årrække skabte den række af klassiske design. En epoke, som i dag kaldes dansk designs guldalder.

På trods af deres forskelligheder i udtryk, har disse designklassikere en fælles kerne: De er tidløse kvalitetsmøbler, som både i kraft af deres udtryk, håndværk og funktion er blevet anvendt på tværs af årtierne - og er elsket på tværs af generationer. Mange har et arvestykke, som efter mange års brug blot er blevet smukkere og mere værdsat.

Det var med denne viden i baghovedet, og med en vision om at skabe et køkken, der er mere et møbel end datidens traditionelle køkkener, at Arne Munch udviklede uno form Classic. Med sit minimalistiske og funktionelle design var uno form Classic banebrydende, da det kom på markedet.

I dag er det en en klassiker, der holder i generationer, netop fordi det bygger filosofien fra produktionen af danske kvalitetsmøbler, ligesom uno forms senere køkkenserier.

Hos uno form mener vi, at det er den bedste måde, vi kan bidrage til at spare på ressourcerne og give en klode i balance videre til de kommende generationer. Der vil altid være miljømæssige omkostninger ved at skifte et køkken ud. Men man minimerer disse ved at købe et køkken, man ikke har lyst, eller grund til, at skifte ud.

Det oplever uno form, når vi bliver kontaktet af tidligere kunder eller personer, som netop har købt et hus. De vil vise os deres uno form køkkener, som har været i funktion i helt op til 50 år, og som er ældet med en ynde, der blot gør dem endnu mere attraktive for ejerne.

Så når vi taler om ansvarlighed hos uno form, har vi naturligvis fokus på at bruge ansvarlige ressourcer, optimere produktionen og mindske vores klimabelastning. Men først og fremmest har vi for øje at skabe køkkener, som køberne er glade for i årtier, og som nye generationer af boligejere med glæde bevarer. Vi kalder det langtidsholdbar ansvarlighed.

Inspiration

Man smider jo heller ikke en møbelklassiker ud

Peter og Marie-Louise har genetableret de originale arkitektoniske træk i villaen fra 1971 og opdateret det originale uno form snedkerkøkken i bøg med hvid laminat til eg. 

Læs historien her

Træ er vores vigtigste råstof

Et uno form køkken er overvejende lavet af træ, som er en fornyelig ressource, vokset op på luftens CO2 og solens stråler.

Træ giver uden sammenligning det smukkeste udtryk og en langtidsholdbar kvalitet, og så har skoven en vigtig rolle i forhold til at fjerne CO2 fra luften og lagre det. Træ kræver også mindre energi at udvinde og bearbejde sammenlignet med andre råstoffer. 

uno form anvender kun træ fra ansvarligt skovbrug, primært fra Europa, der er underlagt EU´s Tømmerforordning, og en stor del af træet er certificeret. Certificeringerne garanterer, at træet kommer fra skove, der har fokus på ansvarlig skovdrift, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, at dyre- og planteliv bliver beskyttet, og at de ansatte arbejder under ordentlige forhold.

Vi håndsorterer og udvælger den fineste finérkvalitet fra de bedste områder i Europa. Det lyse egefinér finder vi i Sydtysklands og Frankrigs kalkstensrige jorde i bjergområder, hvor det har fået lov at vokse langsomt. Det massive træ har vi gennem mere end 20 år købt på et familieejet savværk i Tyskland, der kender vores kompromisløse tilgang til kvalitet. 

Vi har i mange år været ambassadører i træbranchens fælles informationsprojekt træ.dk, som arbejder for at udbrede kendskabet til fordelene ved at anvende træ og for udbredelsen af ansvarlig produktion med træ.

Buy less, choose well, make it last
Vivienne Westwood
Modedesigner
Håndsorterede planker til fremstilling af nye køkkener
Opskæring af massive planker til de ikoniske Classic lamelfronter
Ege finer

Bæredygtighedsstrategi og verdensmål

En ansvarlig produktion kræver også, at der bliver taget højde for transport, kemi, menneskerettigheder og anti-korruption. Derfor har vi  udviklet en bæredygtighedsstrategi og underskrevet FN’s Global Compact – et strategisk initiativ for virksomheder, der forpligter sig til at gøre verden til et bedre sted for planter, dyr og mennesker.

Det indebærer eksempelvis, at alle uno forms leverandører skal underskrive en Code of Conduct, som beskriver hvilke krav de skal leve op til, når det gælder sociale, etiske og miljømæssige forhold.

Vi arbejder målrettet med følgende af FN’s verdensmål:

  • Innovations for a sustainable lifestyle: Vi udvikler produkter, der bidrager til et mere bæredygtigt køkkenliv og tilbyder hvidevarer, der bidrager til at reducere kundens klimaaftryk. FNs verdensmål nr. 8 og 12.
  • Circular materials and flows: Vi har en ambitiøs målsætning om at øge andelen af bæredygtige produkter og materialer for at øge mere cirkulære flows af materialer. FNs verdensmål nr. 8, 12 og 15.
  • Reduced climate impact: Vi har et ambitiøst mål om at reducere udledningen af CO2 i vores værdikæde, så vi kan bidrage til en øgning af den globale opvarmning under 1,5 grader i henhold til Paris traktaten. FNs verdensmål nr. 13
  • Promoting a sustainable culture: Fokus på at styrke vores viden og kompetencer indenfor bæredygtighed. FNs verdensmål nr. 8, 12 og 17

 

Du kan downloade nobias bæredygtighedsrapport her.

Dansk Indeklima Mærkning

Lige så meget uno form stræber efter at gøre den store verden til et bedre sted, så gør vi også en målrettet indsats for at gøre den lille verden bedre - den, der er inde i vores hjem. uno form er tilsluttet Dansk Indeklima Mærkning, som er en frivillig mærkningsordning, der stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Det betyder, at når du køber et køkken fra uno form, så har du en garanti for, at alle materialer er testet for afgasning af kemiske stoffer og lugtafgivelse, og at de ikke forringer indeklimaet eller påvirker vores sundhed og velbefindende.

Det er Teknologisk Institut, der udfører kontrol og prøver og administrerer tildelingen af Indeklimamærket.